Udgivet på Gyldendal.

Køb bogen
- se prisen på bogpriser.dk.

Når to bliver tre

At skabe en familie sammen
En bog af Lisbeth Liebmann og Gitte Haag

Kurser og behandling

Vi tilbyder bl. a.:

  • Åbne seminarer, temaaftener, temadage, foredrag og skræddersyede kurser. Dette kan eksempelvis omhandle omstillingsprocessen fra parforhold til forældreskab, om hvordan hverdagen i familien kan tilrettelægges, så forældrene udnytter begges ressourcer og derved mindsker risikoen for stress og brud, hvilket bogen "Når to bliver tre" bl.a. handler om.

  • Til virksomheder med mange ansatte, der har børn, tilbydes aftenseminarer, der handler om at få familie- og arbejdsliv til at gå op i en højere enhed. De fleste forældre har vanskeligt ved at forene arbejds - og familieliv på en måde, så de er tilfredse med begge områder af deres liv.

  • Til daginstitutioner tilbydes temaaftener, som f. eks. kan handle om omstillingen fra parforhold til forældreskabet. Mange forældre føler sig fanget ind af magtkampe om eksempelvis tid og opdragelse. Hvordan får man tiden til at slå til? Hvordan bliver der tid til parforholdet og til een selv? Det kan handle om de store krav og forventninger forældrene har til sig selv, hinanden og børnene, fordi så meget skal fungere og være "perfekt". Det kan handle om, at tackle stress sammen. Hvordan kan forældre planlægge familielivet sammen i en tidspresset hverdag. Hvordan uenigheder om opdragelse tackles, og hvordan kan opdragelsen blive en fælles proces.

  • Til fagpersoner, så som jordemødre, sundhedsplejersker og pædagoger udbydes kurser, der eksempelvis omhandler familiedannelsen, de psykologiske aspekter af denne, samt vanskeligheder og muligheder i mødet med forældre af i dag.

  • Vi tilbyder derudover behandlings - og samtaleforløb med børn, unge, forældre, par og familier.

  • Rådgivning og vejledning til forældre via videointerventionsmetode (LL)

Alle henvendelser mødes individuelt og planlægges i samarbejde med de, som henvender sig.

Priser aftales ved planlægning af tilbuddet.